Vedtægter..

Vedtægter Skovballe Havn Bådelav.

§1. Foreningens navn og hjemsted.

Foreningens navn er Skovballe Havn Bådelav. Foreningens hjemsted er Skovballe Havn på Tåsinge i Svendborg Kommune.

§2. Skovballe Havn Bådelavs formål.

Formål er at:

Udvikle og drive havnen, udleje bådpladser, vedligeholde havnebassin, sejlrende, indsejling, broer og fortøjningspæle.

Vedligeholde og udvikle tilhørende arealer med p-plads, legeplads, badopbevaringsplads, stejleplads, klubhus, borde og bænke mv.

Varetage medlemmernes fælles interesser.

Opretholde og fremme det gode fællesskab blandt medlemmer og brugere af havnen.

Samarbejde med foreninger, interesseorganisationer og andre med sammenfaldende interessefællesskab til fælles bedste.

Havnen kan bruges som et åbent rekreativt område af enhver, der følger bestyrelsens anvisninger.  Ud over medlemmer med bådplads i havnen tillige af personer, som benytter slæbested, badegæster, kajakroere, gæster ved borde og bænke mv. Efter aftale med bestyrelsen kan der afholdes forskellige arrangementer på havnen.

§3. Medlemskab.

Medlemskab af bådelavet er for personer bosat på Tåsinge samt i øvrige dele af Svendborg Kommune. Dog kan personer med ejendom på øerne Birkholm og Egholm under Ærø Kommune ligeledes være medlemmer af bådelavet.

Er der ikke en ledig bådplads, kan man, mod et årligt gebyr, blive optaget på en venteliste. Personer på ventelisten, som har indbetalt det årlige gebyr, kan tildeles bådplads i den datoorden, man er skrevet på ventelisten. Personer på ventelisten skal senest d. 31. marts hvert år tilkendegive, om man fortsat er interesseret i at beholde plads og anciennitet pa ventelisten. Sker dette ikke, slettes personen uden varsel af listen. Personen kan senere optages på ventelisten med ny anciennitetsdato.

§4. Medlemmers rettigheder og pligter.

Medlemmer med bådplads har ret til:

Fri brug af havnens arealer, p-plads, bådopbevaringsplads, legeplads, bålplads, borde og bænke mv. samt klubhuset.

Fri brug af slæbested til i sætning og optagning af både.

Fri brug af fiskerenseplads og stejleplads under almindelig hensyntagen til havnens andre brugere.

Medlemmer med bådplads har pligt til at:

Værne om og beskytte bådelavets omdømme, det gode fællesskab, medlemmernes fælles interesser, havnen, havnens arealer, klubhus mv., efterlever vedtægt og ordensregler samt tilrettevisning fra havnefoged og beslutninger truffet af bestyrelsen.

Deltage i vedligeholdelsen af havnen ved at deltage i den årlige arbejdsdag. Kan et medlem ikke selv deltage, kan vedkommende sende en substitut. Deltager medlemmet eller dennes substitut ikke i arbejdsdagen betales ekstra ½ års kontingent.

Uvidenhed om gældende vedtægt og regler fritager ikke for ansvar og konsekvens.

Ingen medlemmer hæfter personligt for bådelavets økonomiske depositioner. Udestående kan alene søges indfriet formue og aktiver.

§5. Bådplads.

Bådplads kan kun tildeles til medlemmer. Pladsen anvises af havnefogeden, og der kan kun anvises 1 bådplads pr. medlem.

En bådplads er til en båd på max 20 fod – 6,28 m i længden inklusiv evt. opklappet pålægsmotor og 2,5 m i bredden. Længde målt fra længst fremadrettede punkt fra bådens stævn til længst bagudrettede punkt fra bådens agterstavn. Bredde målt fra bredeste sted yderst pa bådens sider. Intet pa båden må rage ud over pladsens samlede areal.

Både skal fortøjes med 4 solide fortøjninger, hvoraf de to på pælene i havnebassinet skal være med trisser og lodder. Der skal udhænges fendere efter behov, så skader på andre bade søges undgået.

Havnefogeden fordeler bådpladserne efter bådtype og størrelse samt under hensyntagen til bådens anvendelse og ejers fysiske formåen. Omplacering af både kan finde sted med medlemmets accept.

Bestyrelsen kan, med medlemmets accept, udleje en plads som vinter plads mod ½ års kontingent.

Bestyrelsen kan, efter aftale med medlemmet, fremleje medlemmets bådplads til personer pa ventelisten mod dobbelt kontingent på måneds- eller årsbasis.

Retten til bådplads kan fortabes når:

  • Bådpladsen ikke benyttes i et år og fremleje ikke er aftalt med havnefogeden.
  • Bestyrelsen skønner, at en båd henligger uden nogen form for pasning eller sejlaktivitet, og medlemmet af bestyrelsen er skriftligt varslet 2 gange. Bestyrelsen kan 14 dage efter sidste varsel fjerne båden og genudleje pladsen.
  • En ikke sejlklar eller ubrugt båd må ikke henligge i havnen eller på havnens arealer i mere end 1 år. Den skal, på havnefogedens opfordring, omgående fjernes. Følges opfordringen ikke, kan bestyrelsen foranstalte båden fjernet på ejers ansvar og eventuelle betaling.

§6. Anløbsbro og slæbested.

Anløbsbro er beregnet til kortvarig af- og pålæsning af bagage, grej og personer mv. og slæbested er beregnet til kortvarig isætning og optagning af båd. Der må ikke henligge ubemandet båd slæbested eller ved anløbsbro. Hvis båden forlades, henvises den til fortøjning på medlemmets plads eller ved broen ved ydermolen.

§7. Kontingent

Kontingent for medlemmer med bådplads fastsættes på den årlige generalforsamling. Medlemmer med bådplads betaler fuldt kontingent. Personer på ventelisten betaler et årligt gebyr fastsat på generalforsamlingen.

Kontingentet betales helårligt ved overførsel til eller indbetaling på bådelavets konto eller til kassereren på Mobilepay nr. 2252 6551.

Rettidig indbetaling er 8 dage før den fastsatte generalforsamlingsdato.I force majeure tilfælde, som for eksempel et medlem med svær sygdom eller lignende, kan bestyrelsen fravige denne regel.

§8. Ordinær generalforsamling.

Bådelavets generalforsamling er højeste myndighed i alle anliggender.

Der afholdes ordinær generalforsamling hvert år inden 1. maj. Kun medlemmer med bådplads, som har indbetalt det årlige kontingent samt indskuddet på kr.100,- har stemmeret og er valgbare. Det er medlemmets eget ansvar at kunne bevise, at det årlige kontingent er rettidigt indbetalt. Kun medlemmer bosat på Tåsinge kan vælges til bestyrelsen. Medlemmer og deres husstand kan normalt deltage i generalforsamlingen.

Bestyrelsen kan invitere eventuelle gæster.

Indkaldelse til ordinær generalforsamling sker med mindst 30 dages varsel skriftligt til hvert medlem pr. brev eller pr. mail.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde skriftligt senest 8 dage før generalforsamlingens dato. Indkomne forslag medtages i den endelige dagsorden.

Beslutninger træffes ved simpelt flertal. Ved stemmelighed bortfalder forslaget. Afstemninger foregår normalt ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning kan forlanges. Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.

Vedtægtsændringer kan kun foretages på den ordinære generalforsamling. Vedtægtsændring kan kun ske, hvis 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for forslaget.

DAGSORDEN:

1. Velkomst.

2. Valg af dirigent. Dirigenten forestår herefter valg af referent samt 2 

     stemmetællere.

3. Bestyrelsens beretning.

4. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab.

(Regnskabet kan afhentes hos kassereren 1 uge før

generalforsamlingen).

5. Fastsættelse af kontingent og gebyrer.

6. lndkomne forslag.

7. Fastsættelse af dato for arbejdsdag på havnen samt eventuel plan for    arbejdsopgaver.

8. Valg til bestyrelsen.

9. Valg af bestyrelsessuppleant.

10. Valg af revisor.

11. Valg af revisorsuppleant.

12. Eventuelt (her kan der ikke træffes beslutninger).

§9. Ekstraordinær generalforsamling.

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes når 2 bestyrelsesmedlemmer, eller 30% af de stemmeberettigede medlemmer, indgiver skriftlig begæring herom til bestyrelsen.

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 3 uger efter det er forlangt. lndkaldelse sker med 14 dages skriftligt til medlemmerne pr. brev eller pr. mail.

Sager, der ønskes behandlet, skal være formanden skriftligt i hænde senest 8 dage før den ekstraordinære generalforsamling.

Beslutning træffes ved simpelt flertal blandt de fremmødte. Afstemning foregår ved håndsoprækning eller på forlangende skriftligt. Ved stemmelighed bortfalder forslaget. Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.

DAGSORDEN:

1. Velkomst.

2. Valg af dirigent, referent samt to stemmetællere.

3. Det eller de punkter, som er årsag til den ekstraordinære

generalforsamling.

4. Eventuelt (her kan der ikke træffes beslutninger).

§10. Bestyrelsen.

Den valgte bestyrelse er på 3 personer og er bådelavets daglige ledelse.

Valgperioden er på 2 år.1 lige årstal vælges 2 bestyrelsesmedlemmer, og i ulige årstal væges 1 bestyrelsesmedlem. Bestyrelsessuppleanten er på valg hvert år. Genvalg kan finde sted.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, kasserer, sekretær og havnefoged senest 14 dage efter generalforsamlingen. Formand og kasserer kan ikke være samme person.

Der afholdes bestyrelsesmøde når formanden eller 2 bestyrelses-medlemmer Ønsker det. Bestyrelsen kan beslutte, at bestyrelses-suppleanten deltager i bestyrelsesmøder uden stemmeret.

Alle beslutninger bestyrelsen tager, indføres i en bestyrelsesprotokol.

Bestyrelsen kan ikke stifte gæld, der forpligter bådelavet.

Bestyrelsen træffer beslutning om form, omfang og indhold af den information, der gives til medlemmerne i forhold til foranstaltninger, der bedst muligt modvirker hærværk og tyveri i havnen.

Bestyrelsen kan, efter aftale med et medlem, uddelegere arbejds-opgaver til varetagelse af medlemmet.

Klager og tvister kan skriftligt indgives til bestyrelsen. Bestyrelsen undersøger sagsforholdet grundigt og forsøger mægling i sagen. Lykkedes dette ikke @fgøres sagen på en generalforsamling. Bestyrelsen kan afvise at behandle et givet sagsforhold.

De afgørelser generalforsamlingen træffer, skal efterkommes.

Bestyrelsen kan i helt særlige tilfælde dispensere fra reglerne i denne vedtægt. Der orienteres om eventuelle dispensationer på den først-kommende generalforsamling.

§11. Forsikring.

Bådelavet bærer ikke ansvar for eventuelt hærværk, tyveri eller skader og tegner ikke forsikring.

Der er ingen forsikringspligt i forbindelse med medlemskab af bådelavet. Det er medlemmets eget ansvar at tegne relevante forsikringer.

§12. Udmeldelse.

Gyldig udmeldelse skal ske skriftligt til bådelavets kasserer.

§13. Eksklusion.

Bestyrelsen kan ekskludere et medlem midlertidigt, såfremt medlemmet groft eller gentagne gange overtræder vedtægterne. Inden bestyrelsen træffer beslutning om eksklusion skal medlemmet have lejlighed til at fremføre sit forsvar overfor den samlede bestyrelse eventuelt med en selvvalgt bisidder. Fastholder bestyrelsen sin beslutning om eksklusion kan medlemmet ikke benytte sin bådplads i havnen eller havnens slæbested frem til næste ordinære generalforsamling.

Sager om eksklusion skal behandles på den førstkommende ordinære generalforsamling, hvor medlemmet skal have mulighed for at tale sin sag. Generalforsamlingen træffer herefter afgørelse om der skal ske endelig eksklusion af medlemmet.

Et endeligt ekskluderet medlems ejendele skal fjernes fra havnen og havnens områder senest 14 dage efter eksklusionsdatoen (generalforsamlingens dato). Sker dette ikke kan bestyrelsen foranstalte ejendelene fjernet på ejerens eget ansvar og regning.

Et endeligt ekskluderet medlem kan søge optagelse igen ved skriftligt at ansøge herom til en ordinær generalforsamling. Godkender generalforsamlingen personens optagelse, skal eventuelle restancer være betalt, og personen kan optages på ventelisten fra general-forsamlingens dato.

§14. Opløsning.

Beslutning om bådelavets opløsning kan kun træffes på en til det formål specielt indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Indkaldelsen sker efter samme regler som indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling og med samme dagsordensform.

Beslutning om bådelavets eventuelle opløsning kræver, at mindst 3/4 af bådelavets medlemmer er til stede, og mindst 3/4 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for opløsningen.

I tilfælde af bådelavets opløsning overdrages bådelavets eventuelle aktiver, formue og løsøre mv. til det lokale fritids-og kulturliv på Tåsinge.

Ovenstående vedtægt er vedtaget på generalforsamlingen d. 20. april 2017 og træder i kraft med omgående virkning.